Vejledning i TCM kost og bevægelse

I den Kinesiske Medicin betragtes kosten og måden, hvorpå man forvalter sit liv, sine følelser og relationer samt håndterer de ting, der sker eller opstår i løbet af livet af stor betydning for balancen i krop og sind.

For at få det største udbytte ud af en akupunktur behandling eller kropsbehandling er det vigtigt, at den bliver understøttet gennem relevante kost- og livsstilsændringer.

Qi – Før og efter himmelsk Qi

I Kinesiske Medicin taler man om Før himmelsk Qi og Efter himmelsk Qi. Den før himmelske Qi er vi født med. Det er vores genetiske arv og ressoucer, mens den efter himmelske Qi produceres, af den mad vi spiser, og den luft vi indånder. Det er hensigtsmæssigt for et menneske at undgå overforbrug af den før himmelske Qi og i stedet sørge for, at maden og luften er af så god kvalitet, at der skabes den Qi/energi, der er brug for i løbet af en dag. Når der er stillet en diagnose, kan der også gives de anbefalinger, som er relevante både i forhold til, hvad der er godt at undgå, og hvad der er gavnligt at indtage eller gøre.